Fælles forståelse som grundlag for kvalitet 
Lørdag den 21. februar dannede JKS Honbu Dojo i Struer
JKS DK Instruktørtræning I 2026 – Fælles forståelse som grundlag for kvalitet Lørdag den 21. februar dannede JKS
Honbu Dojo i Struerrammen om årets første JKS DK instruktørtræning. Instruktører fra hele landet samledes for at
arbejde med detaljen, fundamentet og den fællestekniske retning, der binder organisationen sammen.
At træde ind i JKS Honbu-dojo føles altid som at komme hjem. Der er noget særligt over rummet, den rolige stemning i
stuen før træning, hvor vi hilser, griner og lige “tjekker ind”, inden bæltet bindes og fokus samles. Med Jan Shihan,
Kenn Sensei og Henrik Sensei som TU-instruktører var målet klart: at styrke den fælles forståelse på tværs af klubberne.
Allerede fra start blevdet tydeligt, at dagen ikke handlede om at performe – men om at nørde, dele og kvalificere vores
forståelse som instruktører.
Kihon: det bærende element: Kihon med Jan Shihan satte tonen. Fokus var præcision, fornemmelse og bevidsthed
– helt ned i detaljen.
Vi arbejdede blandt andet med forfodskontrol i zenkutsu dachi. En lille præcisering, som ændrer hele stabiliteten.”.
Vi talte om, hvordan man som
instruktør kan demonstrere forskellen ved bevidst at stå “forkert” og gå dybere – indtil balancen afslører fejlen.
Pædagogik i praksis. Vi arbejdede
med vinklen i forreste ben – at det er læggen, ikke skinnebenet, der skal være lodret – og med det aktive skub fra
bagerste ben i fremadgående bevægelser. Ikke bare at “gå frem”, men at skabe bevægelsen nedefra. Der blev også
eksperimenteret med træningsredskaber: stave til at måle individuelle stillingslængder, elastikker i bæltehøjde for at
fastholde samme højde, gulvmarkeringer og glidende overgange for at forstå muskelarbejdeti skift mellem stillinger. Det var
en kreativ og inspirerende brainstorm over, hvordan vi kan styrke vores egen undervisning i klubberne. Et gennemgående
budskab fra Jan Shihan stod klart: ”Karate bliver meget nemmere, når man slapper af”. Afspænding i overkroppen.
Stabilitet i underkroppen. Klar retning i hoften. Det enkle – men aldrig det lette.
(Arkivbillede)
Heian: det grundlæggende, vi aldrig bliver færdige med: Heian-træningen med Henrik Sensei førte os helt ind til kernen.
Vi arbejdede med Heian Shodan og Nidan, og én pointe stod lysende klart: Man bliver aldrig færdig med Heian Shodan.
Selv de højest graduerede vender tilbage igen og igen. Ikke fordi det er simpelt – men fordi det er grundlæggende. Hvis
formen i Heian ikke er på plads, forstyrrer det alt andet. Vi arbejdede bl.a. med drej på hæl og fodballe, med samspillet
mellem hofte og teknik i håndledsfrigørelse og med forskellen på yon-kaiten og gyaku-kaiten ishuto-uke-sekvensen. Små
tilretninger, som ændrer helheden markant. Henrik Sensei understregede, at vi aldrig bliver perfekte. Det er der ingen af os,
der gør. Men vi skal konstant søge det perfekte. I den søgen ligger udviklingen. Det var inspirerende at opleve, hvordan
fokuspunkterne fra Shihans kihon-træning gik direkte igen i kata-arbejdet. Stillingerne, hoftearbejdet, afspændingen –
alt hænger sammen. Kihon er ikke opvarmning. Det er grundstenen.
Frokostpausen: Midt på dagen blev der holdt en velfortjent pause. Catharina-san fra Struer havde sørget for
hjemmebagte boller i tre varianter, rigeligt med pålæg, frugt og grønt – mange tak for det! Det var en hyggelig og vigtig
pause. Her blev der talt på tværs af klubber,udvekslet erfaringer og styrket relationer. Den del er mindst lige så
betydningsfuld – for fællesskabet formes ikke kun i dojoen, men også i samtalen og nærværet.
Junro: rotation frem for drej: Dagen blev afrundet med Junro kata under ledelse af Kenn Sensei. Her blev forskellen
på at dreje og rotere tydeliggjort. At dreje kroppen er én ting – at rotere med hoften er noget andet. Når hoften leder
bevægelsen, følger resten naturligt. Vi blev mindet om at gøre zenkutsu dyb – ikke lang. At lade tetsui falde let nedad.
At tænke skub og træk. Små præciseringer, som løfter helheden. Vidensdeling frem for præstation: Det mest gennem-
gående indtryk fra dagen var tonen. Fra alle tre TU-instruktører var der et tydeligt fokus på vidensdeling frem for præstation.
Det handlede ikke om at udpege fejl eller “buldre igennem” teknikkerne. Det handlede om oplysning, nysgerrighed og
fælles fordybelse. Udvikling sker ikke tilfældigt. Kvalitet i JKS Danmark opstår, når vi samles, deler viden og tør fordybe os
i detaljen. Det var essensen af dagen i Struer. Som instruktører rejste vi hjem med mere end tekniske input – med klarhed,
retning og ansvar for at bringe forståelsen videre. Når kvaliteten i det basale løftes, styrkes hele organisationen.
Oss, Simone Juel Jantzen
